Tortur i frisørstolen
Min hovedbund er gloende hed og jeg er tæt på at skrige. Min hjerne begynder at konferere med min lugtesans, som synes at fortælle mig at nu begynder der altså at lugte af brændt kød.
“Av, det er for varmt” udbryder jeg højt. Egentlig ville jeg gerne have bandet og svovlet, men det er jeg jo alt for pæn til.
“Undskyld” siger han og fortsætter sit forehavende. Føntørreren kører på højeste varmeindstilling og i sin funktion, som nu er lig med en flammekaster, er den placeret få centimeter fra min hovedbund. Og det imens jeg sidder i frisørstolen og overvejer hvordan jeg skal sige fra uden at virke hysterisk.
Mens jeg har travlt med min indre dialog, bliver han færdig med flammekasteren og går i lag med dens lillebror, glattejernet.
Her får jeg også det glatte lag. Jernet er gloende hedt og stryger gang på gang forbi mine ører med kun få millimeters afstand.
Hele min krop kalder vagt i gevær. Tæerne krummer sig sammen og skuldrene trækker sig helt op til ørerne i håb om at kunne beskytte dem. Det virker vist, for der sker ikke noget med dem.
Pludselig bliver jeg brændt på kinden - ikke af glattejernet, men af en af mine dampende varme hårlokker, som panisk har vristet sig løs fra glattejernets insisterende greb.
“Av!,” udbryder jeg højt og besynderligt nok er jeg stadig ikke i stand til at bande.
“Oh, sorry ,” udbryder frisøreleven og fortsætter sit forehavende som om intet er hændt.
Hm… enten er jeg aaaaaalt for pæææææn eller også er han en dum skid, eller også er det en kombination af begge dele, må jeg konkludere uden at komme til en endelig konklusion.
Og hvordan er jeg så frivilligt havnet i en tortursession og som jeg oven i købet har betalt for? Jo, jeg sidder såmænd model og har fået klipningen til den billigste sats, for det er en de nyeste elever i salonen.
Det gør jeg nok ikke igen, med mindre jeg skulle udvikle masochistiske tendenser. Og måske skulle jeg bruge de penge, jeg har sparet her på et assertionskursus. Så kunne jeg lære at bande og svovle på livet løs når det bliver nødvendigt.
Helt ærligt, så fortjener du en tapperhedsmedalje, for at kaste dig i en (u)kyndig frisørelev magt.
Jeg havde ikke turde gøre det, men jeg er ret sikker på, jeg godt kunne ha fået et f-ord over læberne. :-p
En tapperhedsmedalje? Tjah… der skal jo også være en mening med det, man kæmper for, ikk’?
Og der er en rigtig måde at kæmpe på, og en forkert. Den måde, jeg gjorde det på, var vist ikke særlig konstruktiv.
Så må vi bare håbe for andre ‘dristige’ sjæle, der kommer i ukyndige frisørhænder, at de har mod på at udtrykke de forløsende *beep* ord
Han mangler lidt kunde respekt og erfaring… Dvs når det er for varmt, så skuer man vel ned?
Tjah….
Du kender den der med en vis befolkningsgruppe, der tager et ‘nej’ for et ‘ja’, ikk’ ;D