Ny nabo viser sit sande jeg!
Solen skinner. Jeg har været syg, men er nu ved at være klar til at vende tilbage til hverdagens hamsterhjul, men nu vil jeg nyde den sidste dag og lade op. Solen skinner og vi er så sølvbryllupsagtige, at vi har en udestue - en gudsbenådet ting at have når solen skinner, men at udendørstermometeret viser, at vi så sandeligt har fire årstider på disse breddegrader.
Jeg sætter mig nok noget så mageligt tilbage i sofaen i vores sølvbryllupsagtige tilbygning med en god bog. Efter nogen tid, kan jeg bare mærke at der er et eller andet, der ikke er som det skal være. Ud af øjenkrogen kan jeg se at vores nye nabo også er hjemme og han ser ikke særlig syg ud! Eller…det afhænger nok af hvilke briller, man skal se på det med.
Manden har slet ikke noget tøj på! Det eneste han er iført, er et par briller, sit røde hår og en mobiltelefon, som han taler i og alt dette medens han står op og har blikket rettet mod mig/vores udestue (eller misser han i virkeligheden mod solen, som er i den samme retning?!)
Panik panik! Jeg siger til mig selv at det kan ikke passe. Manden må da have et par underhylere på, men det skal altså undersøges og det skal være diskret! Missionen udfører jeg således, at jeg bevæger mig op på 1. sal og lige tager mig et smugkig fra vinduet i et af børneværelserne. Tjah… mit syn fejler ikke noget og det gør min blufærdighed bestemt heller ikke. Jeg bliver helt befippet og vækker Prinsen, som også er sygdomsramt.
Prinsen tager det ganske roligt, griner bare lidt af mig, og fortæller mig at manden nok er nudist og så fortsætter Prinsen ufortrødent sin rejse i Drømmeland.
Og hvad nu? Jeg føler mig sådan lidt ‘landsforvist’. Der er ingen vej tilbage til udestuen. Farvel sol! Snøft og snøft, og nu er jeg forvist til mørket og kulden i huset. Øv, øv, øv!
Haha… håber ikke, at naboens strittende javertus får dig til at sygemelde dig endnu en dag
Tjah… du kunne jo hjælpe mig igennem denne traumatiske oplevelse med lidt krisehjælp
Vi ses i morgen, hvor jeg vender frygteligt tilbage.