0

Sukkergrisens monologer

Posted by Fruentimmeret on May 8, 2009 in Confessions from a sugarholic, Kost

Så er der dømt børnefødselsdag igen og dermed også kagemand. Det betyder, at mens jeg laver alle de andre ellers sunde sager til børnene, står kagemanden og afsender skyer af lokkende brunsvigerdunst til mine næsebor.

Min indre sukkergris bliver langsomt, men sikkert vækket til live. Hele dagen fortæller sukkergrisen mig hvor lækkert det vil være at sætte tænderne i den der brunsviger. Og får jeg tænkt på ret meget andet? Næh!

Da kagemanden kommer på bordet, er det ikke mig, der sætter den til livs, men en eller anden sukkergris, der med fråde om munden og højlydte grynt skovler det i sig.

Du har nok set hvordan de der grise ser ud, som franskmændende bruger til at snuse trøfler op med. Og du har nok set hvordan de der grise går helt grassat når de får færten af delikatesserne, så deres ‘herrer’ må trække hårdt i deres halsbånd.

Sådan et halsbånd har jeg altså også brug for til min sukkergris!

Tags: ,

 
0

Nogen gange skal man se sig tilbage…

Posted by Fruentimmeret on May 2, 2009 in Shopping

Når man får børn flyver årene pludselig forbi. På et tidspunkt stopper man lige for at få et overblik over situationen. Hvem er man nu? Og hvor står man i sit liv?

For mit vedkommende handler det i denne omgang om min stil. De sidste par år har jeg måttet gå med flagrende gevandter fordi dellerne satte sig på de værst tænkelige steder.

Nu har jeg tabt halvdelen af de fem kilo jeg gerne vil af med. Friheden i min påklædning er blevet større men jeg har med tiden også glemt hvad der faktisk er min stil fordi de muligheder ikke har været aktuelle.

Jeg har været ramt af panik på mine shoppingture. Der var nemlig ikke andet end tunikaer med omniøse læg (altså nærmest graviditetsmodeller) i butikkerne.

Efter indre ransagelser kan jeg kun konstatere at jeg skal skrue tiden 10-15 år tilbage og tage et kig i mit daværende klædeskab.

Der er figursyede skjorter, bløde strikbluser, stramme nederdele og tætsiddende jeans. Og så må der gerne være nogle skøre indfald imellem med f.eks. pangfarver eller rå detaljer.

Der venter vist noget planlægning omkring indholdet af min garderobe forude!

Copyright © 2010 Fruentimmeret All rights reserved. Theme by Laptop Geek.