Sygepasning
Influenzaepidemien er over os og det er desværre ikke gået hus forbi for vores vedkommende.
Først blev den ældste prinsesse syg - rigtig syg. Efter en uge er hun genopstået fra de halvdøde, men hun er i så slatten en tilstand at man nærmest kan skrabe hende op fra gulvet.
Nu er den yngste syg - forhåbentlig ikke i samme grad og af samme varighed.
Mor her har travlt med at tjekke temperatur, stryge over panden, hælde cola op, stryge over panden igen, tjekke temperaturen endnu en gang og hælde cola op igen. Der skal puffes puder, tilvejebringes adgang til husalterets fjernbetjening. Jo - sygepasning er skam en fuldtidsbeskæftigelse.
Planlægger Mr. Influenza også at invadere og smadre immunforsvarets hos Hr. og Fru Fruentimmer? Det vil vi venligst frabedes. Det kan ikke presses ind i vores kalender. Beklager!
