0

Spiser du chokolade?

Posted by Fruentimmeret on Nov 29, 2008 in Confessions from a sugarholic, Kost, Spas


Jeg fik en mail fra en kollega med en advarsel. Jeg sender den pligtskyldigt videre til jer:

Vi er opvokset med chokolade fra barnsben og ind i voksenalderen. Jeg vil aldrig spise det igen, ALDRIG! Jeg håber, at fra nu af, vil du smide alt det chokolade du har nu og får i fremtiden ud. Det ser faktisk ud til at INTET ER SIKKERT at spise mere.

Dette er hvad der sker, når du spiser chokolade! Dette er en advarsel -en ALVORLIG advarsel. Send den videre til alle dem, du kender og holder af.

Det kunne ske for dig… eller for dem.

Dette er alvorligt, så pas på.

Chokolade er skyld i man får små fødder!!
Advar alle omkring dig. (klik her for at blive klogere inden du bliver klog af skade!)

Så er vi advaret! Jeg tror nok, jeg springer min daglige dosis mørk chokolade over i dag.

Tags: , ,

 
0

Hvilken stiltype er du?

Posted by Fruentimmeret on Nov 26, 2008 in Fritid, Spas

Foto: Freefoto.com

Resultat:
Du er en downtown girl åh ja, forstæderne tæller med som downtown, ikk’

Du har skabet fyldt med sort tøj. Yeah, you got it right, baby!

Og så en del gråt. Det er der vist noget om…

Brudt af et par enkelte pangfarver som pink og rød. Pangfarver? Jo, men pink og rød?”

Skufferne er fulde af mønstrede tørklæder, bælter, vintage-solbriller og armbånd, der gør din stil personlig. Jaaa… og alligevel ender jeg med at bruge det samme bælte igen og igen. Og alt det andet har jeg ikke så meget af, for jeg har så travlt med at rydde op og smide ud i mit klædeskab

Fredag aften går du helst til pladerelease, fernisering på et galleri eller koncert. Øøøh… mig?!

Sidst på aftenen smutter du på Riesen i København eller på Sway i Århus. Jeg troede at Riesen var de der chokoladekarameller. Og Sway? A’ det?

Du cykler gerne. Ja, når solen skinner og der er medvind på cykelstien, som Hausgaard lovede i sin tid.

Det er billigt, du kommer hurtigt rundt, det er godt for miljøet, Fortæl lige min fornuft det! og så kan du lytte til din iPod imens Uha, det vil min fornuft slet ikke høre tale om!

Testen er taget på costume.dk

To confess, jeg er vist alt for højt oppe i alderen til at høre til Costumes læserskare. Eller også er jeg bare blevet alt for provinsiel og småborgerlig. Men sådan nogle tests er da altid sjove at tage, ikk’

Tags:

 
0

Grød er hot!

Posted by Fruentimmeret on Nov 17, 2008 in Kost

Det er blevet trendy at spise grød, skriver Politiken. Hm… jeg har spist grød til morgenmad i årevis. Er jeg så en trendsætter? :D

I Politikens artikel skriver de, at man kan lave grødretter med urter, svampe og nødder. Det gad jeg godt prøve som et sundere alternativ til risotto. Men HVOR er opskrifterne?

Til min egen grødret/morgenmad bruger jeg en fast opskrift, som følger:

1/3 dl. valsede havregryn

1/3 dl. hirseflager (egentlig foretrækker jeg byggryn, men af en eller anden grund kan man slet ikke købe dem mere)

1/3 dl. fuldkornshvedemel

2½ dl. skummetmælk

Det hele køres en tur i mikrobølgeovnen med regelmæssige omrøringer til grøden er rundtosset og har den rette konsistens. Herefter smages den til med et drys salt og1/3 tsk vanillesukker eller kardemomme.

Og nu til det bedste: Grøden toppes med friskskårede frugter og hakkede nødder eller mandler. Det er vildt lækkert med appelsin og banan i mundrette bidder. Og hvis der virkelig skal kræses, hakker jeg lige lidt mørk chokolade og drysser på (husk at slå din indre kalorietæller fra!).

Og når det nu er noget, jeg spiser hver dag, laver jeg selvfølgelig en stor portion grødblanding (med de tørre gryn- og melprodukter), så jeg ikke skal måle de enkelte ting op hver morgen.

Velbekomme!

Tags: , , ,

 
0

Sol og varme mod betaling

Posted by Fruentimmeret on Nov 16, 2008 in Brok, Fritid

Udenfor regner og blæser det og de lyse dagtimer synes nærmest at være ikke-eksisterende. Men når vejret nu ikke viser sig fra sin bedste side, er det godt at have bedre vejr at se frem til.

Vi har nemlig betalt for at komme væk fra sne, slud og blæst i to uger. Det kan ikke blive snart nok, men det ligger i overskuelig fremtid.

Og i de to uger er det bare farvel hverdag: Sent i seng om aftenen og sent op om morgenen. Masser af hygge ved måltiderne. Prinsesserne der hviner af fryd i vandet. Og ved du hvad? Imens kan naboen herhjemme flashe sit køn lige så meget han vil! :D

Tags: ,

 
0

Nyt syprojekt med genbrug

Posted by Fruentimmeret on Nov 13, 2008 in indretning
Stoffet til den nye hynde

Stoffet til den nye hynde

Vores ældste er sengevæder og dødtræt af bruge natbleer. Det betyder, at vi jævnligt må skifte hendes våde sengetøj.

Hendes madras har det nu heller ikke nemt under de omstændigheder. Vi besluttede, at nu måtte det være tid til at sende den på pension og skifte den ud med en yngre model.

Madrassen er fra Ikea og er delt i tre dele: en ’stor’ madras og to små mindre madrasser, man bruger til at justere længden med.

De små dele fejlede ikke noget og ved et tilfælde opdagede jeg, at størrelsen passede perfekt til kisten, som står i vores entré.

Det betyder startskuddet på et nyt projekt. Der skal syes betræk til den lille madras, så skal fungere på hynde ovenpå kisten. Kisten skal males sort og hvis, jeg skulle have alt, alt for megen energi, der bare skal brændes af, kunne jeg også tænke mig at tapetsere kisten indvendigt. Wauv… det skal nok blive flot.

Jeg har allerede fundet stoffet til hynden. Nu er det bare om at tage en tur ud til Ikea igen og købe det, så jeg kan komme i gang med at sy.

Tags: , ,

Copyright © 2010 Fruentimmeret All rights reserved. Theme by Laptop Geek.