Tortur i frisørstolen

Min hovedbund er gloende hed og jeg er tæt på at skrige. Min hjerne begynder at konferere med min lugtesans, som synes at fortælle mig at nu begynder der altså at lugte af brændt kød.

“Av, det er for varmt” udbryder jeg højt. Egentlig ville jeg gerne have bandet og svovlet, men det er jeg jo alt for pæn til.

“Undskyld” siger han og fortsætter sit forehavende. Føntørreren kører på højeste varmeindstilling og i sin funktion, som nu er lig med en flammekaster, er den placeret få centimeter fra min hovedbund. Og det imens jeg sidder i frisørstolen og overvejer hvordan jeg skal sige fra uden at virke hysterisk.

Mens jeg har travlt med min indre dialog, bliver han færdig med flammekasteren og går i lag med dens lillebror, glattejernet.

Her får jeg også det glatte lag. Jernet er gloende hedt og stryger gang på gang forbi mine ører med kun få millimeters afstand.

Hele min krop kalder vagt i gevær. Tæerne krummer sig sammen og skuldrene trækker sig helt op til ørerne i håb om at kunne beskytte dem. Det virker vist, for der sker ikke noget med dem.

Pludselig bliver jeg brændt på kinden - ikke af glattejernet, men af en af mine dampende varme hårlokker, som panisk har vristet sig løs fra glattejernets insisterende greb.

“Av!,” udbryder jeg højt og besynderligt nok er jeg stadig ikke i stand til at bande.

“Oh, sorry ,” udbryder frisøreleven og fortsætter sit forehavende som om intet er hændt.

Hm… enten er jeg aaaaaalt for pæææææn eller også er han en dum skid, eller også er det en kombination af begge dele, må jeg konkludere uden at komme til en endelig konklusion.

Og hvordan er jeg så frivilligt havnet i en tortursession og som jeg oven i købet har betalt for? Jo, jeg sidder såmænd model og har fået klipningen til den billigste sats, for det er en de nyeste elever i salonen.

Det gør jeg nok ikke igen, med mindre jeg skulle udvikle masochistiske tendenser. Og måske skulle jeg bruge de penge, jeg har sparet her på et assertionskursus. Så kunne jeg lære at bande og svovle på livet løs når det bliver nødvendigt.

Tags: assertion, frisørelev, modelklip

Boligreportage til Bo Værre

Det tager til tider meget lang tid for kæresten og jeg at blive enige om, hvilke møbler, der skal indkøbes og puttes ind i vores hus.

Nogen gange presser tingene sig på. Behovet bliver for stort, uden at vi har den fornødne tid eller økonomi til at finde det helt rigtige.

Og når tiden og økonomien så er blevet til det, eller tiden bare er gået og gået og pengepungen ikke er vokset i samme takt, så er det tid til at græmme sig over de pressede indkøb.

Se nu bare det her monstrum, vi har købt for flere år siden i Daells Boligskur - ikke et sted vi ville købe møbler, hvis der tidsmæssigt og økonomisk var gode vilkår, bestemt ikke… Nå, men faktum er, at vi fik købt dette meget grimme stykke møbel.

En skænk kunne man med god vilje måske omtale det, men for os er det nu bare nogle brædder, der er flikket sammen og skal give sig ud for at være et funktionelt møbel.

Men tjah… her har vi virkelig strakt os langt. Låger og hængsler er faldet af gentagne gange. Til sidst blev det for meget. Så skruede kæresten den ene låge fast, så den blev på sin plads. Nu er vores ældste datter blevet træt af at den ikke kan åbnes, så nu har hun resolut flået lågen af!

Og tiden, ja, den går bare - og som sagt - er pengepungen er ikke vokset tilsvarende. Men nu er vi så småt ved at bevæge os hen imod en enighed om, at det skal være nogle moduler fra Montana, som skal erstatte ‘uhyret’ her.

Nu skal vi bare bestemme os for hvilken farve, det nye lækre møbel skal have, og hvornår pengepungen trænger til at blive slanket. Det er desværre ikke lige nu

Tags: Daells Bolighus, Montana, møbelindkøb, skænk, økonomi

Kvalitet koster!

Man plejer at sige, at kvinder er dyre i drift, men det er ikke den ultimative sandhed. Især ikke når det kommer til mandlige gadget freaks.

Det er sådan en, jeg bor sammen med. Ikke alene går han op i at have tekniske dikkedarer, men hans ting skal også fungere optimalt - også det ikke-tekniske.

Tag nu for eksempel de der termokopper, man tager med på farten. Jeg snakker ikke om de der engangs nogen, man kan få på tanken eller hos 7-eleven.

Nej, her handler det om det om dem, man køber, fordi man vil bruge dem igen og igen. Det blev ret svært, da kæresten kom til det, at skulle erhverve sig en termokop til lange bilture.

Først blev det til én termokop. Så nummer to og meget hurtigt igen nummer tre, mens jeg på vores lange bilture fik lange foredrag om, hvad der var så forfærdeligt ved de enkelte termokopper.

På vores langtur sneg sig så en fjerde kop ind i billedet og et akkumeleret forbrug på henad 1000 kr. på termokopper alene. Men den fjerde kop fra Stelton gjorde udslaget!

På vejen hjem fra vores lange biltur tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte tage noget kaffe med til mig selv og tog en af hans kasserede termokopper.

Da den varme drik så skulle indtages, kiggede kæresten meget undersøgende på mig. Jeg kæmpede med koppen. Kunne ikke fornemme hvor langt drikken var fra min mund og pludselig var min tunge og læber bare skoldet!

Nu er de dårlige kopper pakket langt væk, og Steltonkoppen er klar til når vi skal på farten igen.

Morale? Kvalitet koster, især når man skal prøve sig frem til det helt rigtige.

Tags: gadget freak, kvalitet, Stelton termokop, termokop

Ordforviklinger

Kender du det, at man konstant kommer til at bruge et forkert ord? Og ens indre harddisk hårdnakket holder fast ved ordet, selvom man forsøger at foretage en erase og rewrite-operation.

For mit vedkommende drejer det sig om håndvægte, som jeg i længere tid har overvejet at købe. Men det var ret problematisk, for hver gang jeg tænkte på dem, kom jeg indvendigt til at formulere det som håndjern.

Ahem… Freudian slip vil nogle måske påstå at det er, hvilket jeg nu også vil benægte.

Alverdens skrækscenarier har malet sig for mit indre, når jeg skulle forestille mig at gå ind i en Sportsmaster eller en Stadium-butik for at spørge efter dem:

“Hej! jeg vil gerne se på nogle håndjern!”

Nå men, jeg var da inde i Sportsmaster forleden og fik dem købt og det var heldigvis ikke nødvendigt at spørge efter dem. Nu er jeg den glade ejer af et par håndjern, øh, håndvægte, mener jeg.

Tags: forveksle ord, freudian slip, håndjern, ordforviklinger

Op på hesten igen

Foto: Bigfoto.com

Du har måske ventet på, at høre hvordan det er gået siden.

Tjah… ikke alt for godt. Jeg var faldet godt og grundigt af hesten og havde svært ved at komme op igen, men op igen, ja, det skulle jeg altså!

Nu har jeg genfundet motivationen. Det fornødne overskud er der, så nu skal jeg bare op i stigbøjlerne igen og ridde derudaf mod den sukkerfrie solnedgang.

Nu er der gået tre dage til hest. Ikke kun hesten har fået gulerødder. Jeg har også måttet spise nogen for at komme ‘ureglementeret sult’ til livs. So far, so good.

På et eller andet tidspunkt falder jeg nok af igen, men ok, man er jo trods alt et menneske, ikk’! Det er bare om at komme op på hesten igen.

Tags: sugarholic, sukkerafvænning, sukkernarkomani