Being a Wordpress dummie

Bogen her er blevet læst flittigt på det sidste. Jeg har jo flyttet bloggen til mit eget domæne og det er ikke gået helt som det skulle.

Jeg kunne ikke uploade billeder og for at rette op på fejlen, gjorde jeg ALT hvad der stod i diverse Wordpress-fora at man skulle gøre. Men intet hjalp!

Bl.a. stod der at man skulle have Flash installeret. Det gik jeg så dydigt i gang med at installere, men uden at kunne gennemføre mit forehavende.

Man kan ikke installere Flash på en Mac-computer, fortæller min søde samlever mig. Så må jeg blot gå til næste punkt i tjek-listen indtil alle punkterne/løsningsmulighederne i den er udtømt.

Til allersidst, hvad gjorde jeg så? Ahem… det kan jeg ikke helt huske, for jeg har rodet mig ud i en masse nørdede ting, men jeg tror faktisk at det var noget med at chmod-tallet på en eller anden Wordpress-mappe skulle være meget højere end faktisk angivet. Og så skal jeg ikke bruge flash-uploaderen, men browser-uploader…

Nej, nej, nu skal jeg ikke besvære dig med flere nørderier. Jeg er blot henrykt over at nu vil det endelig køre.

Tags: uploading images, wordpress, wordpress for dummies

Besøg af Kulørte Klat2

Jeg har jo brokket mig over manglen på kulør i stuen

Før

Efter

Det ser meget bedre ud nu ikk’? Med ny Susanne Schjerning-dug og lampeskærm, som jeg scorede på R.O.O.M.s ophørsudsalg.

Tags: dug, lampe

Jävla svenskare - eller dumme bibliotekarer?

Jeg hører ikke til den skare, der melder sig ind i bogklubber og betaler i dyre domme for at få det sidste nye indenfor litteraturen. Næh nej, du! Hvad skal man med en bog, man har læst? Skal den bare stå i en bogreol og samle støv? Og være et show off, når man får gæster, så de rigtig kan få et indtryk af at det er en litterær personlighed, de omgiver sig med?

Næh, unikum her bestiller bøgerne på biblioteket og venter pænt på at det bliver hendes tur. Også selv om hun er nummer 67 i køen og biblioteket kun råder over et par få eksemplarer af det eftertragtede stykke litteratur.

Jeg havde glædet mig til at læse Camilla Läckbergs nye krimi og bestilte den fluks på biblioteket, da det blev muligt at bestille den. Netop som jeg havde lagt mig godt tilpas i sofaen (uvidende om at jeg var i selskab med en rådhåret blotter), opdagede jeg, at bogen var på svensk!

AAAARRRRRGGGGHHHHH!!!

Nok har jeg været på højskole i Sverige i mine yngre dage, men det gør mig ikke til nogen jävlig god svensklæser. Überhaupt nicht! Altså må jeg mentalt knokle mig gennem bogens svenske gloser. Det tager mig nok dobbelt så langt tid at læse den i forhold til hvis den var på dansk. Nu får jeg repeteret at fluer hedder flugor på svenska. Jävligt bra!

Jeg skal vist have et par alvorsord med det lokale bibliotek - og det på dansk!

Tags: biblioteker, Bøger, svensk

Ny nabo viser sit sande jeg!

Solen skinner. Jeg har været syg, men er nu ved at være klar til at vende tilbage til hverdagens hamsterhjul, men nu vil jeg nyde den sidste dag og lade op. Solen skinner og vi er så sølvbryllupsagtige, at vi har en udestue - en gudsbenådet ting at have når solen skinner, men at udendørstermometeret viser, at vi så sandeligt har fire årstider på disse breddegrader.

Jeg sætter mig nok noget så mageligt tilbage i sofaen i vores sølvbryllupsagtige tilbygning med en god bog. Efter nogen tid, kan jeg bare mærke at der er et eller andet, der ikke er som det skal være. Ud af øjenkrogen kan jeg se at vores nye nabo også er hjemme og han ser ikke særlig syg ud! Eller…det afhænger nok af hvilke briller, man skal se på det med.

Manden har slet ikke noget tøj på! Det eneste han er iført, er et par briller, sit røde hår og en mobiltelefon, som han taler i og alt dette medens han står op og har blikket rettet mod mig/vores udestue (eller misser han i virkeligheden mod solen, som er i den samme retning?!)

Panik panik! Jeg siger til mig selv at det kan ikke passe. Manden må da have et par underhylere på, men det skal altså undersøges og det skal være diskret! Missionen udfører jeg således, at jeg bevæger mig op på 1. sal og lige tager mig et smugkig fra vinduet i et af børneværelserne. Tjah… mit syn fejler ikke noget og det gør min blufærdighed bestemt heller ikke.  Jeg bliver helt befippet og vækker Prinsen, som også er sygdomsramt.

Prinsen tager det ganske roligt, griner bare lidt af mig, og fortæller mig at manden nok er nudist og så fortsætter Prinsen ufortrødent sin rejse i Drømmeland.

Og hvad nu? Jeg føler mig sådan lidt ‘landsforvist’. Der er ingen vej tilbage til udestuen. Farvel sol! Snøft og snøft, og nu er jeg forvist til mørket og kulden i huset. Øv, øv, øv!

Tags: blufærdighed, naboer, nudisme, nøgen