Posted by Fruentimmeret on Dec 8, 2008 in
Bøger,
Fritid,
Shopping
Ja… hvad tror du det er? Sikkert et eller andet nørdet, ikk’?
Jo, såmænd! I øjeblikket er mit hedeste ønske Photoshop til min computer.
Så skal jeg lave alle mulige tryllekunstner - hvis jeg altså kan finde ud af det, eller det skal jeg nok komme til!
Nå men, jeg glæder mig som et lille barn til at få det, men jeg skal nok lige vente til jeg har fået hevet det der snabeldyr væk fra min pengepung. Han kalder sig Juhl, skal jeg hilse og sige.
Indtil da må jeg nøjes med biblioteksbøger om, hvordan man bruger programmet 
Tags: jul, photoshop
Posted by Fruentimmeret on Nov 9, 2008 in
Bøger,
Husholdning
Hvad gør du egentlig, når du ser en bog, du er af den overbevisning, at du bare skal læse, men ikke nødvendigvis have som fast bestanddel i dit indbo?
Tjah, med denne her kiggede jeg lige ind hos Amazon, hvor de havde lagt nogle få sider ud af den som ‘appetitvækker’.
Amazon vil jo selvfølgelig gerne have fisk på krogen. Men hvad nu hvis fisken ikke vil bide på krogen, men gerne vil guffe hele havets algeguf i sig uden at skulle hive Dankortet frem? Tjah… fisken her svømmer hen til bibliotek.dk og prøver lykken der.
Og hold da fast, fisken her haler bare en ordentlig portion algeguf i land. Det er bare et klik på ‘reserver’ og - *plonk* - to dage efter er der en meddelelse i min indbakke fra min lokale bilbiotek om, at bogen er klar til afhentning.
Det er så nemt at man skulle tro, det var løgn. Og bogen? Ja, den er bare rigtig, rigtig god. Den kommer til at tjene som Det Nye Testamente i de 4-5 uger, jeg kan låne den.
Tags: bibliotek, bibliotek.dk, bogindkøb, låne bøger
Posted by Fruentimmeret on Oct 6, 2008 in
Bøger,
Fritid
Nu har jeg tygget mig godt på vej gennem den svenske udgave af ‘Tyskungen’ - så godt at jeg er kommet hen imod slutningen.
Det er egentlig en pine at være så tæt på slutningen. I går aftes læste jeg så det blev over min sengetid og jeg havde stadig ikke fundet ud af hvem, morderen var.
I morges da mand og børn var kommet ud ad døren, måtte jeg liiiiiige læse ti sider til, uden stadig at vide hvem der myrdede Hans Halvorsen.
Så må jeg haste afsted på arbejde - stadigt med Hans Halvorsen i tankerne - og det hele dagen. Også da jeg kæmper mig gennem ulvetimen med ungerne.
Endelig får jeg mulighed for at læse de sidste ti sider og pludselig kan alle de løse ender blive bundet sammen.
Peace in mind!
Og for resten, så blev Hans Halvorsen ikke myrdet, utan mördad!
Tags: Bøger, svensk, Tyskungen
Posted by Fruentimmeret on Jul 9, 2008 in
Bøger
Hvad gør man, når man har lyst til at læse og man ikke aner hvad, man skal læse?
Jeg har det med at gå meget systematisk til værks når læselysten melder sig. Diverse chick-lit-forfatterskaber blev gennempløjet, da jeg var på den unge side af de 40. Nu er jeg vokset fra den slags ‘barnligheder’ og der skal voksenlitteratur ind i billedet.
De sidste par måneder har jeg pløjet diverse svenske femikrimiforfatteres værker igennem - Liza Marklund og Camilla Läckberg. Danske Sara Blædel har også været turen igennem. Jeg er faktisk ked af jeg har været alle bøgerne igennem, for hvad skal jeg nu læse?
Tags: krimier, litteratur