Posted by Fruentimmeret on Aug 20, 2009 in
Shopping,
indretning
Vi vil mægtig gerne have et stykke Montana-arrangement i domicilen. Det går bare ikke lige i hånd med tallene i husholdningsbudgettet.
Det er der være råd for, havde vi hørt. Vi skulle bare købe nogle brugte Montana-moduler og få dem omlakeret.
Først skulle vi undersøge hvilke moduler vi havde brug for. Dernæst tjekkede vi diverse “brugt-børser” på nettet, uden at finde netop de moduler, vi havde brug for, eller det rette antal.
Vi fandt et tilbud, hvor der var mere i ‘pakken’ end vi skulle bruge, men det blev alligevel lidt for dyrt når alle de samlede udgifter blev taget i betragtning.
Det ender vist altid med en Mistral-model…
Posted by Fruentimmeret on Jun 20, 2009 in
indretning
Ti år er gået igen og jeg er i krise - passet skal fornyes!
For ti år siden var jeg i tidsnød og fik sat et billede i, som jeg egentlig ikke kunne lide. Denne her gang skal det være anderledes!
I et par måneder har jeg tænkt på at nu er det ved at være tid. Nu er det på høje tid, for sommerferien står for døren og passet udløber i juni måned.
Planen var så at jeg skulle forbi fotografen i dag, men…
Nej, det er ikke dovenskaben der har overmandet mig.
Det er ej heller en dårlig hårdag.
Det er bare en dårlig mig-dag! Når jeg kigger i spejlet, ligner jeg en klat udskidt æblegrød.
Måske må jeg afspadsere en dag og bruge dagen på at både at føle mig og se hot ud?
Tags: pasfoto
Posted by Fruentimmeret on Feb 13, 2009 in
indretning
Et overset indlæg fra skiferien:
Jeg har gjort mig en meget traumatiserende erfaring.
Uforvarende har jeg stået udenfor et herretoilet, hvor mændene kom lliiiift-boiiiiinkende ud.
Stort set alle mændene var i gang med at lægge deres lille ven på plads da de kom ud.
Og hvordan kan det nu lade sig gøre? En ting er at deres hygiejnesensor er sat helt ud af drift.
En anden ting er, at de må have været på vej mod døren, samtidig med at de har bakset med at få dyret lukket ind i sit bur igen. Og så siger man at mænd ikke kan multitaske!
Posted by Fruentimmeret on Feb 10, 2009 in
indretning
Host hark argh!
Her i Østrig indtages frokosterne i en tyk sky af tobaksrøg.
Det er ikke så få år siden at vi døjede under de samme tilstande i Danmark.
Jeg elsker altså bare den danske rygelov - für der Gesundheit!
Posted by Fruentimmeret on Feb 5, 2009 in
indretning
De der wall stickers har været fremme i et stykke tid nu - faktisk så længe at de også er nået til byggemarkederne.
Så da prinsgemalen skulle have selskab til sine indkøb i Bauhaus, faldt jeg over et stort ark med wall stickers til en yderst overkommelig pris.
Straks gik jeg i gang med at sætte stickers op alle mulige steder i huset, men det kom ikke til at se særlig godt ud. Men da jeg gjorde opsætningen mere enkel, blev resultatet pludselig elegant.
Ja, less is more! Se selv resultatet på billedet.
Tags: wall stickers