Pelset affære

Sidste vinter kredsede jeg rigtig meget om det her vindue, hvor de udstiller pelsvarer. Egentlig gør jeg det hele året rundt for jeg har set mig varm på de der pels-boleroer.

I vinters frekventerede jeg diverse modebutikker for at finde et substitut til en langt mere overkommelig pris og i en mere etisk forsvarlig udgave, men uden videre held.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til det her vindue. Nu er boleroen sat ned med 900 kr og koster nu “kun” 2000 kr.

Skal? Skal ikke? Jeg ved egentlig ikke hvad det er jeg venter på. SP-opsparingen hygger sig på min bankkonto og venter på at jeg får den brændt af.

Næste skridt er vel bare at få foden ind i butikken. Har aldrig været derinde. Og hvad nu hvis boleroen viser sig ikke at sidde pænt på mig? Eller hvad nu hvis jeg køber den, men ikke kan være i fred for løsgående dyrerettighedsaktivistister?

Tjah… mon ikke herligheden er hele besværet værd?

Tags: bolero, pels, sp-opsparing

Uopnåelige Montana

Vi vil mægtig gerne have et stykke Montana-arrangement i domicilen. Det går bare ikke lige i hånd med tallene i husholdningsbudgettet.

Det er der være råd for, havde vi hørt. Vi skulle bare købe nogle brugte Montana-moduler og få dem omlakeret.

Først skulle vi undersøge hvilke moduler vi havde brug for. Dernæst tjekkede vi diverse “brugt-børser” på nettet, uden at finde netop de moduler, vi havde brug for, eller det rette antal.

Vi fandt et tilbud, hvor der var mere i ‘pakken’ end vi skulle bruge, men det blev alligevel lidt for dyrt når alle de samlede udgifter blev taget i betragtning.

Det ender vist altid med en Mistral-model…

Lårkort i nordgående retning

Der var engang, hvor lårkorte nederdele var fast inventar i min garderobe.

På et eller andet tidspunkt forsvandt de - sikkert samme vej som de beskidte bleer.

Nu er der sneget en enkelt lårkort nederdel ind i min garderobe igen.

Jeg skulle finde mod til at have den på og endte med at have ‘vidunderet’ på på arbejde. Det gik fint nok for jeg stod op det meste af dagen.

Siden har jeg så haft den på til min svigermors fødselsdag. Det gik knapt så godt. Åbenbart er det at sidde ned og det at have en lårkort nederdel på en meget dårlig cocktail.

Hver gang jeg kastede et blik på mine nedre regioner, kunne jeg finde nederdelen liggende som en pølse rundt om hofterne. Og det på trods af at jeg konstant hev ned i den.

Hvad gjorde jeg med lårkorte nederdele før bleerne fik sit indtog i mit liv? Måske var jeg bare ligeglad med deres tendens til at bevæge sig i nordgående retning?

Jeg tror nu altså jeg tyer til den der gammelkonede løsning at lade nederdelene være noget længere og glemme alt om at jeg engang har været yngre.

Tags: lårkort nederdel

Det auditive vacuum

Nogle mennesker synes måske, at jeg burde være dybt taknemmelig, fordi jeg har fået sådan en dyr operation - nemlig en cochlear implantation.

Sagen er den, at jeg ikke altid bærer den medhørende processor, som kobler mig til det omgivende auditive univers.

Der kan gå dage, hvor jeg elsker det auditive vacuum i mit hoved. Mine tanker får lov til at strække sig vidt fordi, jeg får så nemt ved at høre mine egne tanker. Og de får frit spil, når lydene ikke fylder i hele hovedet.

I andre perioder kan jeg ikke udstå stilheden og tager sultent min processor på igen. Det indtil min hjerne atter melder ‘overload’.

Egentlig kan mine lydløse perioder føre til lidt akavede situationer. Hvad gør man hvis man møder genboen? Eller børnenes klassekammeraters mødre?

Forleden mødte jeg en af mødrene i supermarkedet, men jeg fangede vist 90% af samtalen ved mundaflæsning alene. Men hvad nu hvis jeg ikke kunne? Det er sådan lidt akavet at forklare at processoren hygger sig derhjemme i skuffen, så jeg er ikke lige så let at snakke til som det plejer at være…

Tags: CI, cochlear implant, døv, lydløs, mundaflæsning

Sure miner på løbeturen

Kvinder kan vist ikke lide at løbe - kun når de løber sammen med en veninde.

Når det er med veninden er deres løbetøj nærmest koordineret stil- og farvemæssigt, så de flyder sammen til en symbiotisk sort masse.

Dem der er i kulørt er dem der løber i T-shirts, de har erhvervet til diverse kvindeløb. De puster afsted som damplokomotiver og ser helt forpinte ud. Og humøret er vist ikke så højt, for det er lutter sure miner når jeg passerer dem.

Måske skulle jeg kassere de T-shirts, jeg selv har erhvervet ved diverse kvindeløb? For der synes at være en dårlig karma ved dem.

Tags: kvindeløb, løb, t-shirt, veninder